Makerspace - Fra ildsjæl til team

Randers Kommune har fået bevilling fra Villum Fonden til at føre aktørforløbet om teknologiforståelse og makermindset videre frem til og med skoleåret 2027.

I Randers Kommune er vi nysgerrige på, hvornår - og hvordan - teknologi giver mening at bruge i undervisningen. Vores elever skal ikke blot være passive brugere af teknologien, men skal i langt højere grad lære at forholde sig til den med kritiske øjne. 

På aktørforløbet er aktørerne blevet præsenteret for kompetenceområderne inden for teknologiforståelse - designprocesser, digital myndiggørelse, digital handleevne og computationel tankegang. Derudover satte vi fokus på makermindset og på, hvordan eleverne kan blive medproducenter og skabende og eksperimenterende i undervisningen. 

I perioden 2024-2027 har Randers Kommune fået bevilling til projektet "Fra ildsjæl til team - makerspaces som læringslaboratorier" i samarbejde med Villum Fonden. Læs Randers Kommunes pressemeddelelse her.

Målet er, at vores elever skal være teknologisk modige, digitalt nysgerrige og kompetente, og vi ønsker med projektet at skabe deltagelsesmuligheder for alle, at sætte fokus på elevernes praksisfaglighed og motivation i undervisningen samt arbejde med elevernes digitale dannelse.

Alt sammen for at skabe en vedkommende, motiverende og varieret undervisning til glæde for alle vores elever.

Projektet kører i forlængelse af aktørforløbet "Teknologiforståelse og makermindset" som bliver afviklet i skoleåret 2023-2024. Målet er, at vi skal gå fra ildsjæl til team ved at uddanne endnu en medarbejder, så vi skaber fællesskab, fastholder viden og kompetencer og forankrer arbejdet bredere på den enkelte skole.

Derfor bliver der etableret makerspaces eller makerspots lokalt på alle folkeskolerne i kommunen.

Er du aktør på kompetenceudviklingsforløbet "Teknologiforståelse og makermindset", klik her.

Er du nysgerrig på projektet og vil vide mere, klik her.

Et makerspace er der fokus på at omdanne ideer til produkter gennem designtænkning. Det er et sted for opfindelser, skabelse, undersøgelser og opdagelser.


Der arbejdes ofte med digitale teknologier som lasercutter, 3D print og microcontrollere, men arbejdet med pap, LEGO og genbrugsmaterialer forekommer ligeså ofte i makerspace.

Målet er, at vores elever skal være teknologisk modige, digitalt nysgerrige og kompetence, og vi ønsker med projektet at øge elevernes praksisfaglighed og motivation i undervisningen samt at arbejde med elevernes digitale dannelse.

Projektet kører fra 2024-2027, og er således fordelt:

Skoleår 2023/2024

Kompetenceudviklingsforløb "Teknologiforståelse og makermindset", med fokus på legende læring, scenariedidaktik og problembaseret læring.

Skoleår 2024/2025

Opstart af projekt "Fra ildsjæl til team" som forlængelse af kompetenceudviklingsforløbet. Aktørerne fra forløbet bliver rød tråd gennem projektet. I år tager de en kollega med.
Der bliver etableret makerspaces/makerspots lokalt på alle folkeskolerne i Randers Kommune. 

Skoleår 2025/2026

Læringslabs for fagteams i matematik og naturfag. Sparringsordning med klippekort i samarbejde med VIA For fagteams.

Skoleår 2026/2027

Læringslabs for fagteams i dansk, sprogfagene og de praktisk/musiske fag. Sparringsordning med klippekort i samarbejde med VIA For fagteams.

Skoleår 2027

Læringslab på den enkelte skole. Klippekort i fagteams og opstart af temamøder. Vi afholder videndelingskonference som afslutning på projektet.